Kommunikation og markedsføring
KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING
På KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING bliver du god til at trylle med ord og billeder, der får modtageren til at handle.
Du udvikler unikke idéer til at kommunikere dit budskab.
Du udvikler dine kompetencer i forhold til at producere billeder og video.
Du vil udvikle dine evner til at kommunikere på forskellige platforme, og du får kendskab til forskellige redskaber til en effektiv markedsføring, så du fanger folks opmærksomhed og interesse og får dem til at handle. Derfor lærer du også at lave målgruppeanalyse.
Du skal kommunikere relevante budskaber kort og præcist evt. med små tekstbidder, der vækker interesse og nysgerrighed understøttet af dine egne billeder og videoer, der fortæller den gode historie.
Kort sagt bliver du dygtig til at kommunikere med tydelighed og gennemslagskraft og til at henvende dig effektivt til forskellige målgrupper.
Du har fokus på at udvikle områderne:
Kommunikation, markedsføring, grafiske udtryk og IT
Du arbejder opsøgende og projektorienteret, dvs. at du ofte er væk fra klasseværelset og ude i verden, hvor historierne er. I det hele taget er vi på linjen meget interesseret i, hvad der foregår omkring os og hvad der optager mennesker lige nu og her.
Du skal undersøge, hvordan andre mennesker i forskellige dele af verden kommunikere og laver markedsføring. Du bliver præsenteret for, hvad de førende kommunikatorer og markedsføringseksperter giver af gode råd.
Der tages udgangspunkt i dine interessefelter, hvilket betyder at vi ofte i klassen har flere forskellige projekter i gang på samme tid. Derfor er der stor fleksibilitet i forhold til, hvordan du arbejder, og hvor du arbejder henne, alt efter hvor projektet kræver din tilstedeværelse. Du kan arbejde i grupper eller individuelt.
Alt dette foregår i en klasse, hvor der stort fokus på trivsel og et godt anderkendende fællesskab, således at vi alle kan udfolde os frit og trygt.